Nysted Kajak- og Roklub
Hvis du ønsker at lære mere om Nysted Kajak- og Roklub, så er du nået det rigtige sted. Her kan du finde vores vedtægter, historie, ledelse mm. samt klubbens galleri nederst på siden.
Klubbens vedtægter
Her finder du Nysted Kajak- og Roklubs tro og love samt forenings historik.
Kontingent og priser
Kontingent satser for det nuværende år, priser på kurser samt nøgle til klubhuset.
Vores Historie
Hele klubbens historie samt lidt kendsgerninger gennem tiden.
Sikkerhed på vandet
Nysted Kajak og Roklub ønsker at fremme sikker roning og har derfor et sikkerhedsreglement.
Klub ledelsen
Ledelsen samt udvalget, som bestyrer klubben ( samt instruktører )
Sponsorer og samarbejdsaftaler
Se klubbens mange sponsorer og samarbejdsaftaler.
Galleri for Nysted Kajak- og Roklub
Oversigt over Nysted Kajak- og Roklubs galleri
25-26. Juni 2022 - Weekendtur i Nakskov Fjord
I weekenden d. 25 og 26 Juni, var Nysted Kajak- og Roklub på weekendtur i Nakskov Fjord. Turen var på 30 kilometer, fordelt over 2 dage. 11 håbefulde deltagere startede ud i Hestehoved havn og roede mod Lodshuset ved Albuen, på vejen passerede de Langø havn, hvor overnatningen skulle foregå senere på dagen. Efter besøget på Albuen, hvor frokosten blev spist, gik turen til Langø Sejlklub, her blev shelteret indtaget og teltene slået op. Derefter stod den på grill, bål, pandekager og hygge i massevis. Dagen efter gik turen rundt om Enehøje, hvor Peter Freuchen blev besøgt, derefter til Vejlø hvor frokosten blev spist, forbi Slotø og med afslutning tilbage i Hestehoved havn. En helt fantastisk tur i perfekt sommervejr, som tydeligt afspejles på billederne.
24. Maj 2022 - Fællestur med Rokreds Sydhavsøerne
Rokreds Sydhavsøerne er en forening for alle roklubber på Lolland-Falster. 2-3 gange om året afholder man en fællestur i en udvalgt klub og denne gang var det vores tur. Turen gik til Stubberup havn, en tur på 9 km og blev roet af 39 personer – 27 i inriggere og 12 i kajakker. Efterfølgende blev turen sluttet af med en masse snak på tværs af klubberne, kage samt kaffe.
21. maj 2022 - Åbent hus / Danmark padler
Nysted Kajak- og Roklub afholdte åbent hus i samarbejde med DGI, som afholder et landsdækkende arrangement kaldt Danmark Padler – Bevæg dig for livet. Dagens vejr var ikke rigtig i klubbens favør, men det endte alligevel ud med en god dag samt nogle enkelte deltagere, som kom ud og fik en oplevelse på vandet, både i kajak, inrigger samt på SUP Board.
1. maj 2022 - Svømmehals øvelser
Nysted Kajak- og Roklub var på tur til Sakskøbing svømmehal, hvor det var muligt for klubbens medlemmer at afprøve forskellige varianter af selv, makker og dobbelt makker redning. Enkelte nåede også hele vejen rundt i et rul samt der var rige muligheder at udfolde sig igennem leg og sjov med kajak teknik. Alt sammen i varmt, stille og roligt vand.
13. september 2021 - Inrigger tur i Maribo Roklub
Robåds folket blev mandag d. 13 september inviteret til roning på Søndersø af Maribo Roklub. Det blev til en hyggelig og smuk tur. Turen startede fra roklubben ved Bangs have, derfra rundt om Borgø samt to små holme ved sydkysten. Derudover blev det til en fremvisning af Maribo Roklub.
19. og 20. juni 2021 - Tur til Errindlev
Nysted Kajak- og Roklub var på tur til Errindlev havn, en tur på 18 km hver vej. På vejen til Errindlev havn besøgte vi grevindens badehus ved Aalholm skoven, Øen Lindholm på vej mod næste pause ved Høvænge havn, hvor kaffe og kage blev fortæret. Dernæst nåede vi destinationen Errindlev havn, hvor vi havde en nydelig eftermiddag/aften i et stille og solrigt vejr. Her blev der grillet, badet og hygget i det fantastiske fællesskab. Søndag morgen hvor turen gik hjemad var det blæst op, mere end forventet, men modet og humøret var højt og turen hjem blev trods forventningerne en dejlig tur, hvor Sandager samt Herritslev nor blev besøgt.
8. maj 2021 - Arbejdslørdag
Vel mødt af klubbens mange medlemmer blev et fantastisk arbejde udført flere steder i og på klubben. Der blev rengjort, malet, ordnet flagstang, bygget en vogn/stativ til vores nye SUP Boards, efterset kajakker, robåde osv. Derudover fik vi selvfølgelig som traditionen tro et godt middags måltid samt kaffe og kage.