Det siger næsten sig selv, at Nysted – med sin særlige beliggenhed – må have haft en roklub længe før 1924. Det var der formentlig også omkring 1910, men den var ikke levedygtig. Arsagerne er ukendte, men man kan fristes til at mene, det skyldtes mangel på stærkt lederskab.

Men levedygtig blev den klub som oprettes 4. juni 1924.

Det skyldtes fremragende ledere gennem årene, bl.a. formændene bestyrer Andresen, læge Aage Jacobsen, Carl Lindahl, Seerup Hansen (formand 1935 – 47), lagerchef Poul Ebbe, redaktør Arnold Jensen og ikke mindst snedkermester Victor Rasmussen – i klubbens bestyrelse siden 1940 og formand fra 1956.

Her kommer lidt om starten på klubben i 1924:

Sidst på året 1923 fik postassistent M. E. Nielsen den tanke, at der burde være en roklub i Nysted (især da der tidligere havde været en roklub fra 1910 til 1914).

Under et besøg i Nyborg hørte postassistent M. E. Nielsen at Kerteminde Roklub havde en 4 årers til salg, og han sendte bud efter trafikassistent Serup Hansen. Sammen tog de til Kerteminde og købte båden for kr. 100,-. Båden blev købt sammen med bankbestyrer Clausen, som var med på ideen om at starte en roklub.

Den 8. april 1924 har Kerteminde Roklub set båden efter og lappet 13 læk, og båden er klar til afgang fra Kerteminde med damper.

Den 23. april 1924 sendes båden med M/S “EGEN” til København og omlades og derfra direkte til Nysted for en fragt af kr. 20,00.

Fredag den 30. maj 1924 kl. 8 aften afholdes et møde, hvor man drøftede mulighederne for at oprette en roklub. Bankbestyrer Clausen, trafikassistent Serup Hansen og postassistent M. E. Nielsen meddelte, at de i forening havde købt en båd i Kerteminde. Båden ville de stille til rådighed for en eventuel roklub for anskaffelsesprisen + reparations- og transportudgifterne i alt ca. kr. 300.

Onsdag den 4. juni 1924 afholdtes på Nysted Hotel konstituerende generalforsamling kl. 8 aften, hvor man fik vedtaget love, stander og rodragt.

Til bestyrelsen valgtes bankbestyrer Clausen til formand, bestyrer Andreasen tit næstformand og materialeforvalter, postassistent M. E. Nielsen til sekretær og rochef samt assistent Serup Hansen som kasserer. Som suppleanter valgtes købmand Thousig Møller og commis Sjelle.

Allerede fra starten afholdt man en fest, som gav et overskud på kr. 747,-.

Man rettede henvendelse til Nyborg Roklub om hvordan man blev optaget i D.F.f.R. Af svaret fremgår det bl.a. at bladet RONING ikke udkommer regelmæssigt for tiden (hvilket bladet heller ikke har gjort siden).

Den 1. januar 1925 indmeldes klubben i D.F.f.R., og man indkøber en ny 4 årers inrigger til en pris af kr. 1.400,-.

På et bestvrelsesrrøde den 16. oktober 1924 vedtog man at afslå en anmodning om medlemskab fra en kvindelig ansøger.

Klubben smider ikke om sig med æresudnævnelser og kun enkelte har hidtil opnået æresudnævnelse, nemlig læge Jacobsen, der ganske vist kun var formand i nogle år i begyndelsen af trediverne, men som bag kulisserne udførte et mægtigt arbejde for rosporten – ikke mindst i form af private økonomiske tilskud. Også den tidligere formand Victor Rasmussen blev ved sin tilbagetræden i 1980 udnævnt til æresmedlem for sit mangeårige arbejde for klubben. Desuden er
tidl. formand Aksel Hansen udnævnt til æresmedlem.

Nysted Roklub har gennem årene gjort sig smukt gældende på kaproningsbanerne. Første fornemme placering var 2-årers inriggerens andenplads i 1930 ved danmarksmesterskabet. Ved årene sad Edmund Larsen og Rudolf Preuss.

Fornemste resultat opnåedes dog i 1951, da 4-årers inriggeren vandt det danske mesterskab på Bagsværd Sø. I båden sad Kaj Rask, Jørgen Jørgensen, Jørgen Duvier, Leo Jacobsen og styrmand var træner Poul Ebbe.

Nysted gjorde sig for første gang bemærket i outrigger-bådtypen i 1961, da 2-åreren med Kurt Jørgensen og Bent Andreasens blev uofficielle Danmarksmester sammen med den formentlig bedste indpisker klubben har kendt, Ole Thustrup Mortensen, som styrmand.

I de senere år har flere Nysted-mandskaber hentet flotte placeringer, men helt i toppen kom klubben først i 1977, da Jytte Larsen i single erobrede danske mesterskaber. Det blev imponerende fulgt op af Gitte Apel i 1986 med det nordiske mesterskab.

Langtursroning har altid haft Nysted Roklubs bevågenhed, og klubben var den første på Lolland- Falster, som modtog DFfRs langtursnål – og der faldt ikke færre end tre nåle på samme tid.

Efter Victor Rasmussens ophør i 1980 blev formandsjobbet overtaget af slagtermester Peder Hansen bistået af bestyrelsen Lillian Jørgensen (næstformand), Benny Jensen, Lars Hansen, Jørn Hansen og Bruno Olsen (kasserer udenfor bestyrelsen).

Om begivenheder i Nysted Roklub.

Klubben 50-årige jubilæums’fest.

Tirsdag den 4. juni 1974 lagde Nysted Roklub årene og fattede i stedet kniv og gaffel. Den dag fyldte klubben 50 år og fejrede jubilæet ved en fest i Skansepavillonen.

Formanden for Dansk Forening for Rosport Jørgen c. Madsen kom for at være med til at fejre klubben, og blandt gæsterne så man også kredsformanden Aage Jensen, Nykøbing F. og formanden for Sjælland og Lolland-Falsterkredsen under kano- og kajakforbundet Gudme Christensen, Næstved, eftersom kano- og kajakroning for nylig var kommet ind under Nysted Roklubs regi.

Desuden kunne man glæde sig med at gense manden, som tog initiativet til klubbens oprettelse i Nysted for 50 år siden – postmester M. E. Nielsen. Også en af de gamle formænd mødte op – nemlig snedkermester Carl Lindahl, Nysted.

Naturligvis mødte også størstedelen af klubbens medlemmer, deraf en masse friske ungdomsroere.

Bestyrelsen bestod på jubilæumsdagen af: Victor Rasmussen, formand, Ib Jørgensen, Peder Hansen, Bruno Olsen og Flemming Mølgren, samt kasserer Bent Trier Hansen.
Jubilæumsdagen blev indledt med en to timers reception i klubhuset om formiddagen og om aftenen var der en festmiddag på Skansen.

 Klik HER for at komme til forsiden.

Bestyrelsen på jubilæumsdagen bestod af: Peder Hansen, formand, Lillian Jørgensen, næstformand, Benny Jensen, Lars Hansen, Jørn Hansen og Bruno Olsen, kasserer udenfor bestyrelsen.

I løbet af efteråret 1986 opførte Nysted Roklub en tilbygning til klubhuset. Arbejdet blev udført
af klubbens medlemmer.

Til højre herfor ses indskannet billede fra opførelsen – set fra Sejlklubben:

Kan se tilbage på 75 år ved årerne.

Fredag, den 4. juni 1999 kunne Nysted Roklub fejre sit 75-års jubilæum.

Dagen blev fejret med et par timers reception i klubhuset om eftermiddagen og en efterfølgende fest med middag i den gamle biograf i Nysted om aftenen.

Mange medlemmer var mødt op og den berlinske venskabsklubben “Hevella” var også repræsenteret.

Desværre måtte den nuværende formand – Jan Gleie – på jubilæumsdagen se i øjnene, at tidligere tiders aktiviteter, som bl.a. har givet mange flotte resultater, nu er afløst af motionsroning.

– Vi mangler en til at tage sig af træning og instruktion for kaproning – siger Jan Gleie. Det var tidligere Peder Hansen (slagtermester), der tog sig af det, og der er flotte resultater at se tilbage på. Siden hans aktive tid i klubben er der ikke rigtigt blevet gjort det helt store ud af kaproning. Vores økonomi er ikke rigtigt til at bære en træner.

De flotte resultater han henviser til er Jytte Larsens Danmarksmesterskab i 1977 og Gitte Apels nordiske mesterskab i 1986. Det er resultater, der stadig tales om med stor respekt i klubben.
Mange har gennem årene ydet en stor indsats for at holde klubben i gang. Det falder naturligt at nævne snedkermester Victor Rasmussen og slagtermester Aksel Hansen i den forbindelse. Deres indsats har været guld værd for klubben, og de har også modtaget fortjent hæder for det.

Som nævnt er det mest motionsroning, der nu udøves af medlemmerne. Der er 65 af slagsen, og omtrent halvdelen er aktive på vandet. Nogle mere end andre. Og det er påfaldende, at det især er de kvindelige medlemmer, der sæson efter sæson noteres for mange kilometer i bådene.
Klubben har 13 robåde, 11 kajakker og en kano til medlemmernes rådighed. Der var tidligere en kajakklub i Nysted, men den blev for over 25 år siden sammenlagt med roklubben.

Langtursroning har tidligere været praktiseret i et vist omfang, men nu bliver det mest til den årlige tur til stævne ved Alstrup, og ind imellem også et arrangement med fælles roning til havnen i Høvænge, hvor der kan festes.

Det er højst sandsynligt, at Nysted skylder Aalholm sin oprindelse. I den tidlige Middelalder var
Lolland og fortrinsvis selvfølgelig dens Syd kyst meget udsat for Hærgning af gen boerne hensides
Østersøen, Venderne. Rimeligt er det derfor, at Befolkningen valgte en Byggeplads, hvor de kunde
finde Beskyttelse, og en saadan må den befæstede Borg have kunnet yde.

Nysteds Beboere var derfor også oprindelig vornede under Aalholm, men 1409 blev de frie, idet
Erik af Pommeren skænkede dem Købstadsrettigheder, der 1513 blev stadfæstet af Christian den
Anden. Ligesom andre Købstadborgere sluttede Nystederne sig til Chr. II’s Parti, og i Grevens fejde
overrumplede de 1534 Aalholm Slot, da lensmanden Jørgen von der Wisch var fraværende, og
overgav det til Grev Christoffer, som beholdt det i to Aar.

Nedenfor vises Afskrift efter en Kopi i et haandskrevet Eksemplar af Resens Atlas, der opbevares i
Det Kg!. Bibliotek Retskrivning og Stil let moderniseret i Afskriften.

” Vi Erich med Guds Naade Danmarks, Sveriges, Norges, Venders og Goters Konge, Hertug i
Pommeren hilse alle Mænd, der se, høre eller læse dette vort Brev, evindelig med Guds og vor
Naade og kundgøre for alle Mænd saavel de, der nu ere, som de, der end komme skulle, at vi ved
nærværende Brev give vore kære Borgere af Nystade i Lolland fri og frelse for alle Haande Arbejde
og Skat, som de hertil have været vante at give og gøre til vort Slot Aaleholm, og saadan frihed
unde vi Boe Laurenszen og Lybiche Brynne og alle andre, paa det forskrevne Gods bo og bygge, og
den Skat, de skulle give, den skal vore Bymænd af Nysted til Hjælp komme i den Skat, som de os
hvert Aar give skulle, med saadanne Vilkaar, at de skulle os hvert Aar efter den Dag give til Skat
halvfemtesinds tyve lybske Mark, to Læster Byg eller Malt, og dertil skulle de os give af hvert Skib,
som til Sildefiskeri farer, en Tønde Sild. Item unde vi dem, at de maa faa det Stræde fri, som de

os have ombedet; item unde vi dem Fægang og Ildebrand, saasom de hertil have haft. Item ville
vi, at alle disse stykker skal evig blive, og ingen Mand skal dem Magt have i andre Maader at
vende uden vi eller den, som Konge efter os i Danmark vorder. Item forbyde vi alle vore
Høvedsmænd, Fogder, Ombudsmand og alle andre, hvor helst de ere, at de ikke forskrevne vore
Borgere over disse vore Naader i nogen Maade forurettte. Til Vidnedbyrd er vort Sekret hængt for
dette Brev, skrevet paa vort Slot Nyborg under vor Herres fødselsaar Tusinde fire Hundrede paa
det niende, den Lørdag næst efter S. Nicolai Dag.”

Det ældst kendte segl for Nysted viser et på bølger stående skib af den gamle nef-type med
korsprydet mast støttet af 4 stagtove uden sejl og udstyr med højst svungne stavne mellem
opvoksende indadbøjede planter med store blade. Det kendes fra et brev dateret 22/7 1535.
Omskriften er delvis ødelagt, rester og pladsforhold tillader udfyldningen:

SIGILLUM CIVIUM DE VIRBE NIESTED

oversat: Segl for borgerne fra byen Nysted. Både bladenes former og skibstypen viser, at seglet

må være udført efter forbillede ældre end 1241. Derved stemmer, at seglet ikke viser Ålholm,
hvad det utvivlsomt ville have gjort, om det var yngre end slottets anlæg ca. 1242-48. I en
henføring af seglet til tiden før 1241 er der ikke noget umuligt – jfr, tidligere påvisning af
tilsvarende alder for seglene fra Varde, Åbenrå, Tønder, Kolding O.S.V. Nævnes kan også Roskilde
Domkirkes ældste segl, der er fra før ca. 1150.

Byen må have fået stor betydning efter Valdemar H’S erobring af Holsten 1201 med nye privilegier
til Lybeck af 26/11 1202. Og da denne bys segl synes at have været benyttet som forbillede, må
en henføring af byens segl til ca. 1205 anses for den mest naturlige.

I byens næste segl, der tidligst kendes fra brev dateret 1/6 1584, er skibet moderniseret til et
handelsskib med kasteller for og agter, 3 korsprydede master støttet af stagtove både over og
under en udkigskurv på midtermasten. Uden segl og uden planter. Her er omskriften:

SIGILLUM CIVIUM DE NEAPOLIENS

hvor sidste ord er en forkert latinisering af det til byens latinske navn svarende indbyggernavn, der
naturligvis heller ikke kan stå efter DE, blot sideordet CIVIUM. Skibstypen er her fra 1500-årene.
Stampen udført af Jacop Ebbesøn 1584