Hvad har man på af tøj i kajakken og på SUP boardet?
Når man bevæger sig ud på vandet, hvad end det er i en kajak eller på et SUP board er det flere faktorer som spiller ind. Som udgangspunkt er det kulde, vind, kraftig sol og vand plask der udgør den helt store rolle, men når man befinder sig på vandet er der altid en risiko for at kæntre og derved blive gennemblødt og her spiller påklædningen en stor rolle. Nedenfor finder du derfor en masse information omkring det hyppigst benyttede 3-lags princip samt om brugen af våddragt, tørdragt, huer, handsker og sokker
3-lags princippet
3-lags princippet er oftest benyttet i den koldere tid, såsom i forår, efterår og vintertiden. Det handler ikke om at have præcist 3 lag på, men om at opbygge sin påklædning i de korrekte lag alt efter hvilken form for roning/padling du skal bevæge dig ud i. Som udgangspunkt er det vigtigt altid at holde sig tør og om at afholde vinden fra at nedkøle dig, men da vi er på vandet er vi hård udsat for vind og med vandet omkring os er det nærmest umuligt at holde sig tør. Yderligere skal tøjet vi er påklædt også være effektivt såfremt vi skulle kæntre og blive gennemblødt. Vi benytter derfor som udgangspunkt følgende påklædning når vi roer/padler.
Basis laget / det inderste lag
Når vi roer/padler danner vi en masse sved på kroppen som kan virke afkølende, det skal derfor transporteres væk fra huden således vi ikke bliver fugtige og kolde. Derfor skal undertøjet / det inderste lag være svedtransporterende og isolerende.
Det hyppigst brugte inder lag er en tynd uld undertrøje, da den virker isolerende både når den er tør og våd. Ikke alle kan lide følelsen af uld og derved er det også fint med en svedtransporterende tynd sports undertrøje / tætsiddende T-shirt.
Mellem laget / isolerende lag
Formålet med det mellem lag er at holde personen varm og velisoleret. Laget kan derfor bestå af et eller flere lag, alt efter temperatur og formål.
Skal du på en længere tur er det yderst bekvemt med flere lag, da du nemt kan regulere din temperatur i løbet af dagen ved at fjerne og påføre lag når du alligevel holder ind for at spise / holde pause.
Et godt mellem lag består af fleece eller uld, som begge har den funktion at det varmer når det er vådt. Flere steder kan man også læse om bomuld som det mellem lag, men det er bestemt ikke velegnet til vandsport, da bomuld bliver tungt, er længe om at tørre og har en dårlig isoleringsevne når det er vådt.
Benytter du fx en tørdragt er en bomuldsdragt eller lignende et fint mellemlag, i det bomulden ikke bliver våd på noget tidspunkt.
yder laget / det vind- og vandtætte lag
Det yderste lag har til formål at holde kroppen tør og isolere for vinden. Dette lag findes i mange afskygninger, modeller og typer, men oftest er dette en form for anorak, ro jakke eller vind jakke.
Når du kigger på dit skal lag er det vigtigt at produktet er beregnet til sport, altså at det er åndbart således at den kondens din krop udskiller, ikke bliver fanget under jakken og dine inder lag bliver fugtige.
Når du skal vælge dit yderste lag er det vigtigt at du købet et produkt som er beregnet til sport således at det er åndbart. Et ikke åndbart produkt vil ophobe den kondens, som din krop udskiller og derved bliver både dit inder og mellem lag fugtigt.
Yderligere er det muligt at få anorakker og ro jakker med en masse forskellige funktioner som fx latex eller neopren manchetter ved halsen og hænderne, som lukker tæt. Det er også muligt at få en jakke med en 2-lags anordning ved livet, så den kan lukke tæt med dit spray skirt og derved sørge for at holde kajakkens cockpit tørt.
Ved padling på sup, hvor benene er yderst udsat for vand, kan det være praktisk med et par tør bukser, som isolerer for vinden og holder vandet væk.
Såfremt man ofte roer om vinteren eller tager ud i dårligt vejr / voldsomt vejr kan det være en fordel med en tør dragt, som af navnet holder dig hel eller delvist tør alt efter model.
Våddragter og øvrig beklædning
Våddragten er en effektiv 3 i 1 beklædning. Dens funktion gælder lidt for alle 3 principper i 3-lags princippet og kan fås i forskellige tykkelser alt efter ønsket isolering.
Våddragten har den funktion at vandet kan passere igennem dragten ind til kroppen, hvor det bliver varmet op og efterfølgende ikke kommer ud igen. nogle personer vælger derudover at påføre sig sportsundertøj, uld eller lignende som inderste lag og samtidigt en anorak, ro jakke eller lignede yderste for at minimere vand sprøjte og vind afkøling.
Våddragten er altså yderst effektiv på de varmere dage, til vand leg og sjov hvor man er meget i vandet eller til dem som er nye i sporten og skal prøve det af inden køb af mere teknisk påklædning.
Hoved, hænder og fødder.
Den største varmeudledning kommer fra hovedet og det er derfor vigtigt at påføre sig en varm og funktionel hoved påklædning på de koldere dage, det kan enten være en neopren hue eller hætte. Ligeledes er det også vigtigt på de varme og solskinsrige dage at beskytte sig mod solen ved hjælp af en bøllehat eller kasket.
Handsker er en vigtig genstand i vinter halvåret, da det kolde vand kan gøre skade på fingrene, men oftest er de også brugt i sommerhalvåret for at forebygge vabler mm.
Påklædning til fødderne kan være vandsports sko, neopren strømper eller lignende. Vigtigst er at man klæder sig på alt efter turen. Skal du på en aftentur hvor du forbliver i kajakken under hele turen er det fint med et par vandsports sko, men skal du på en længere tur er vandtæt eller neopren af foretrække.
Til padling på sup i de koldere tider, er det velset med et par vandtætte støvler, da fødderne er yderst udsat for vand under hele turen, men på den varme årstid er bare tæer eller vandsports sko fint.