Sikker færdsel på vandet
Det er ikke et krav at den enkelte kajakroer skal mestre alle teknikker og færdigheder, men som udgangspunkt hedder det sig at færdsel på vandet skal foregå på fornuftig og sikker vis. Det er derfor en god ide at lære de følgende teknikker og skadesforbyggende øvelser, som svarer til det vi kalder et IPP2 niveau. Sikker færdsel på vandet betyder at roeren kan ro ud sikkert på vandet, kan befærde sig i området og er i stand til at udføre en redning som virker i det pågældende vejr, for derefter at komme sikkert i land/hjem.
Det grundlæggende for Havkajak roning
Inden vi kan bevæge os ud på vandet, er der nogle grundlæggende teknikker samt noget udstyr der skal være på plads. Først og fremmest skal kajakken være korrekt indstillet, pagajen skal have den korrekte længde samt du skal have det rigtige greb på pagajen for at skadesforebygge dine tag og sørge for en effektiv roning.
Havkajak - Paddler's box
Paddler’s box er et udtryk man ofte hører når der tales om ro teknik. Det er en grundstilling som har udgangspunkt i at skåne albue- og skulder led og er en teknik som alle kajak roere bør stifte bekendtskab med.
Paddler’s box princippet udføres som vist på billedet, hvor pagajen holdes over hovedet med albue ledne i en 90-graders vinkel og meningen er at overkroppen og armene danner en “box” og ved at holde sig inden for denne “box”, undgår du at armene kommer ud i de farlige yderpositioner.
Valg af pagaj og indstilling af kajakken.
Der findes flere forskellige typer pagajer, men som regel er de opdelt i en “euro pagaj” og en “grønlænder åre”. Normalt skal euro pagajen være 20-25 cm og en grønlænder åre 25-30 cm længere end din højde. Pagajen holdes i et greb som set under “Paddler’s box”.
Ved indstilling af kajakken er det vigtigt at man opnår følelsen af at tage kajakken på, i stedet for blot at sidde i den. Når kajakken skal indstilles har vi 3 fokus punkter, som er fødderne, lårene og numsen. Kajakken indstilles ved at justere længden på pedalerne, således at man sidder spændt op til lårstøtterne og godt tilbage i sædet med ret ryg. Pedalerne må ikke være strammet mere end at benene lige akkurat kan strækkes – Når siddestillingen er således, er kajakken korrekt indstillet.
Havkajak - Løfteteknik
Det er vigtigt at bære kajak og udstyr korrekt, for at undgå skader på længere sigt. Lær derfor hvordan du bærer din kajak korrekt.
- Løft ved brug af benene og hold ryggen ret
- Hjælp din makker eller benyt en kajakvogn
- Løft i skroget og benyt kun håndtagene efter behov
Havkajak - Ind- og udstigning
Det er vigtigt at din ind- og udstigning er effektiv frem for elegant samt at du har vurderet området hvor du påtænker at skulle i / op af kajakken.
- Sørg for at have ordentlig støtte
- Se dig omkring og vurder hvilket sted der passer bedst til i / opstigning
Havkajak - Fremadroning
Størstedelen af tiden i en kajak foregår i fremadroning og det er derfor yderst vigtigt at have styr på din teknik, både for at komme effektivt fremad men også for at forebygge skader.
- Sid oprejst med ret/let foroverbøjet ryg
- Stræk dine arme og sæt bladet i ud for fødderne
- Sørg for at rotere i overkroppen
- Find en god rytme der passer til dit temperament
Havkajak - Baglænsroning
Er baglænsroning nødvendigt at kunne? Ja! det kan sagtens forekomme at du har behov for baglænsroning, fx. hvis du skal væk fra land hvor du er sejlet lige ind, skal bakke ud hvor du ikke kan vende eller lignende.
- Sid oprejst med ret/let foroverbøjet ryg
- Stræk dine arme og isæt bladet lige bag hoften
- Sørg for at rotere i overkroppen
- Orienter dig evt. bagud for hvert tredje tag alt efter temperament.
Havkajak - Standsning
Det er yderst vigtigt at kunne standse / bremse sin kajak inden en evt. ulykke sker, hvor du kolliderer med en makker, sten eller lignende.
- Sid oprejst med ret/let foroverbøjet ryg og god støtte med knæene
- hold pagajen tæt til kroppen og sæt bladet i ud for hoften.
- Spænd godt op i mavemusklerne og hold modstand
- Skift henholdsvis mellem højre og venstre side
- Bør trænes således at du er på vej baglæns på det 4. stoptag
Havkajak - Kantning
Kantning bruges både alene men også sammen med dine andre styretag for at forstærke effekten.
- Kajakken kantes til den modsatte side af ønsket sejlretning
- For at dreje kajakken mod højre lægges vægten over på venstre balle og venstre ben strækkes
- For at dreje kajakken mod venstre lægges vægten over på højre balle og højre ben strækkes
- Der må gerne padles samtidigt
Havkajak - Fejetag
Fejetaget kan benyttes både til at dreje i fart, men også til at vende kajakken.
- Træk pagajens blad fra forenden af kajakken og helt ned til bagenden i en stor bue
- Sid oprejst med ret ryg og stræk armene
- Sørg for at rotere i overkroppen
- Kombiner gerne taget med kantning
- Fejetaget kan også udføres skiftevis forlæns og baglæns, såfremt roeren ønsker at dreje hele vejen rundt
Havkajak - Sideforflytning
Sideforflytning findes i flere afskygninger og kan benyttes til at trække kajakken sidelæns fx. hen til en makker, en ponton, bro eller lignende.
- Sid oprejst med ret ryg og roter overkroppen 90 grader mod ønsket sejlretning.
- Sørg for pagajbladet er helt nede i vandet
- Nederste hånd ud for hoften og øverste ud for skulderen
Havkajak - Bagror
Bagrorer er en yderst effektiv måde at dreje på uden at miste for meget fart
- God fart = effektivt bagror
- Sørg for at rotere i overkroppen således du kan få pagajen parallelt med kajakken
- Sørg for pagajbladet er helt nede i vandet
- Kombiner gerne taget med kantning
Havkajak - Telemarksving
Telemarksvinget er en kombination af et/to fejetag og et lavt støttetag Det kan benyttes som et stort sving under fart og er særdeles godt når der skal ligges til en bro.
- God fart = effektivt telemarksving
- Løft bladets forkant svagt ved støttetaget
- Læn dig gerne ud i støttetaget men husk at stabilitet er dit primære fokus
Havkajak - Sculling
Sculling er et støttetag som skal være med til at stabilisere kajakken i en usikker situation.
- Albuerne er over pagajens skaft
- Styringen af bladets vinkel gøres af hånden nærmest vandet
- Der lænes ud mod sculling taget, ikke væk
Havkajak - Lavt støttetag
Det lave støttetag er uvurderligt når balancen mistes og kan forhindre en kæntring. Det bør derfor trænes så tilstrækkeligt at det kommer som en refleks ved ubalance og lignende.
- Albuerne er over pagajens skaft
- Pagajens blad trykkes hårdt mod vandets overflade
- Kan kombineres med et hoftekip, for at forstærke taget.
- Det er en fordel at vinkle pagajbladet, således at det skærer op af vandet efter tagets udførelse
Havkajak - Selvredning
Selvredning er et “must have” og enhver roer burde være i stand til at udføre dette. Det foregår selvstændigt og kan med fordel udføres med en pagajflyder.
- Kajakken kan med fordel tømmes ved at løfte stævnen let inden den drejes rundt
- Sørg for ordentlig fæstning af pagajen
- hold altid dit tyngdepunkt så lavt som muligt
- Fokuser på at holde vægten i pagaj/flyder siden
- Roter ned i cockpittet med ansigtet mod pagaj/flyder
- Sørg for at holde dit ene ben i cockpittet så kajakken forbliver ved dig
Havkajak - Makkerredning
Makkerredning er et “must have” og enhver roer burde være i stand til at udføre dette. Det foregår såfremt din makker eller andet er kæntret.
- Når kajakken trækkes op, sørg da for at bunden er nedad, da dæksliner mm. hurtigt kommer i vejen
- Sørg for din makker har kinden mod siden af kajakkens spids
- Kajakkerne skal vende modsat hinanden ved opstigning
- Hold godt fast i makkerens cockpit og læn dig ind over kajakken
- Snak med din makker og hold situationen under kontrol
Palle Jensen
- Startede i 2007
- Havkajak Ipp3 niveau
- Havkajak instruktør Ipp2 Niveau
I am text block. Click edit button to change this text. Lorem ipsum dolor sit amet, consectetur adipiscing elit. Ut elit tellus, luctus nec.
Jon Brylle
- Startede i 2011
- Havkajak Ipp2 niveau
- Havkajak instruktør Ipp1 Niveau
- Stand up paddle ipp2 niveau
- Stand up paddle instruktør ipp1 niveau
Jon startede sin vandsports “karriere” i 2011 og det har budt på nogle fantastiske oplevelser, ture og udfordringer i havkajakken og på SUP Boardet. Den helt store glæde kommer af naturens udfordringer, roen i sindet på vandet samt den fantastiske vilde natur vi har overalt omkring os.